23948sdkhjf

Boston Consulting Group: Danskernes køb af snacks og alkoholiske drikke daler kraftigt

Salget i flere produktkategorier er faldet igennem første halvdel af 2024. Overordnet set holder dagligvareforbruget status quo, viser ny forbrugerundersøgelse

Danskernes forbrug presses af en købekraft, der endnu ikke har genvundet formen fra tiden før inflationskrisen i 2022. Det selv om lønstigningerne har været de højeste i over 35 år.

Denne tendens slår også igennem Boston Consulting Groups nye European Consumer Sentiment-rapport, der har set nærmere på forbruget og forbrugernes indkøbsvaner og præferencer i fem europæiske lande i første halvår af 2024, herunder Danmark. 

Rapporten viser, at danskernes forbrug af håndkøbsmedicin er gået frem med 9 pct., mens danskernes forbrug af dagligvarer beholder status quo målt i kr. fra starten af 2024 til slutningen af første halvår. 

"I alle andre produktkategorier faldt nettoforbruget, og ikke-essentielle varer blev særligt hårdt ramt. Sammenlignet med begyndelsen af 2024 faldt nettoforbruget til snacks (-21 pct.), tøj (-11 pct.), alkohol (-10 pct.), drikkevarer (-10 pct.) og legetøj og spil (- 9 pct.)", står der i rapporten, der er blevet udarbejdet efter input fra 1.400 danskere i perioden 3.-15. juli. 

Færre forventer prisstigninger

Tre ud af fire forbrugere rapporterede om prisstigninger i første halvår. Nu forventer omkring halvdelen - 56 pct. - at prisstigningerne vil fortsætte frem til julehandlen i december. 

Lidt over hver femte dansker - 22 pct. - forventer mere i lønningsposen i sidste halvår af 2024, hvor det var omkring hver sjette dansker - 18 pct. -  i første halvår. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063